To danske golfspillere holder liv i jagten på LPGA-billetter

Emily Pedersen og Nicole Broch Estrup styrer mod LPGA, mens Karen Fredgaard får svært ved at nå det

Emily Pedersen er bedste dansker i LPGA Q-Series efter fem runder. (Arkivfoto) Foto: David Dermer/Ritzau Scanpix
Emily Pedersen er bedste dansker i LPGA Q-Series efter fem runder. (Arkivfoto) Foto: David Dermer/Ritzau Scanpix

Emily Pedersen og Nicole Broch Estrup er godt på vej til at sikre sig tourkort til LPGA Touren i 2022.

De to danske golfprofiler leverede torsdag aften og natten til fredag dansk tid fine runder i LPGA Q-Series, hvor 45 billetter til den amerikanske golftour uddeles.

Amatørspilleren Karen Fredgaard dumpede derimod tilbage med en tangering af sin hidtil dårligste runde i kvalifikationsturneringen i Alabama i USA.

LPGA Q-Series blev skudt i gang med fire spilledage i sidste uge og afsluttes i denne uge med yderligere fire spilledage. Sidste dag er søndag.

Emily Pedersen, der repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo, gik femte runde i tre slag under par og indtager nu en delt 18.-plads i samlet ni slag under par.

Emily Pedersen spillede fra 2017 til 2019 på LPGA Tur uden den store succes. I 2020 vendte hun tilbage til Ladies European Tour, hvor hun havde et fremragende år med fire turneringssejre.

Nicole Broch Estrup gik femte runde i par og ligger i samlet fem slag under par.

De spillere, der lige nu klemmer sig med blandt de 45 bedste og dermed sikrer sig tourkort til 2022, ligger i fire slag under par. Dermed kan ingen af de to danskere slappe af endnu.

Karen Fredgaard ligger i fire slag over par efter en femte runde i tre slag over par. Hun er placeret som delt nummer 71 og får mere end svært ved at nå op blandt de 45 bedste.

Ikke alle spillere nåede at blive helt færdige med torsdagens runde. Mørket sænkede sig således over Alabama, og en række spillere helt i toppen og helt i bunden af tabellen mangler fortsat at færdiggøre runden.

Nanna Koerstz Madsen, der sammen med Emily Pedersen repræsenterede Danmark ved OL, har allerede sikret sig adgang til LPGA Tour i 2022.

LPGA Tour vokser i 2022 fra 30 til 34 turneringer. Den samlede præmiepulje vokser fra 455 til 565 millioner kroner.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.