Det største golfnavn i Sydamerika, argentinske Angel Cabrera, er blevet anholdt efter at have været eftersøgt af Interpol.
Cabrera fik i starten af januar tildelt et såkaldt rødt varsel af Interpol - hvilket er en international arrestationsordre - på baggrund af anklager mod ham i hjemlandet Argentina.
To tidligere samlevere, Silva Rivadero og Cecilia Torres, har anklaget vinderen af US Open i 2007 og The Masters i 2009 for tyveri, vold, trusler om vold og sågar for drabsforsøg. Anklagerne strækker sig fra 2016-2020.
Cabrera blev torsdag anholdt i nabolandet Brasilien i et af Rio de Janeiros velhaverkvarterer, og hans identitet blev senere bekræftet over for telegrambureauet AP.
Herefter skal Angel Cabrera efter planen udleveres til anklagemyndigheden i Córdoba i hjemlandet Argentina, hvor han vil blive retsforfulgt.
51-årige Cabrera skulle have spillet Masters i november, men var forhindret på grund af en operation i håndleddet. Da den internationale arrestordre blev udstedt, var han derfor ved at komme sig efter operationen i USA, hvor han opholdt sig på et tidsbegrænset turistvisum. Det var derfor forventeligt, at han kunne blive arresteret i forsøget på at komme ud af USA.
Men på en eller anden måde lykkedes det ham altså at komme til Brasilien, hvor han altså havde til sinds at opholde sig i skjul.
Angel Cabrera fik sin professionelle debut tilbage i 1989, og hans bedste år var fra PGA Tour-debuten i 2007, hvor han også vandt US Open, frem til 2014, hvor han vandt sin sidste sejr indtil videre. Han er i alt noteret for 46 internationale sejre.
Ignoreret af storklubber: Rekordsalg og privatfly
AaB's udrensning: Store navne skal væk
Ordene, der forklarer AGF's transfer-plan
Barcelona, Sevilla, Valencia, Real Sociedad og Real Madrid. Se de spanske storhold i Copa del Rey lige her (+).