Virus giver golfstjernen problemer med hjertet

Virusinfektion under ophold i Kina betyder, at Rory McIlroy har uregelmæssig hjerterytme og bliver monitoreret

Rory Mcilroy. Foto: AP
Rory Mcilroy. Foto: AP

Golfstjernen Rory McIlroy har den seneste tid haft uregelmæssig hjerterytme forårsaget af en virus.

Det er dog ikke umiddelbart noget, som den 28-årige nordirer lader sig påvirke af.

- Mit venstre hjertekammer er lidt for tykt, og der er også en anelse arvæv.

- Som det er nu, så skal jeg bare holde mig i form og holde øje med det, siger McIlroy til avisen The Telegraph.

Golfspilleren fortæller, at han i 2016 blev ramt af en virus i Kina, og virussen har ifølge læger påvirket hans hjerte.

Hvert halve år får han lavet et elektrokardiogram, så han kan se, om der er ændringer i hjerterytmen. Derudover får McIlroy foretaget en MRI-skanning en gang om året.

På det sociale medie Instagram nedtoner han alvorligheden.

- Det er ikke nogen stor ting. Det er ikke noget, jeg tænker på, bortset fra når jeg skal have mit årlige tjek, som man alligevel bør få lavet, skriver McIlroy lørdag morgen.

- Jeg synes, at der har været en stor reaktion i medierne, og det burde der ikke være. Jeg er fit og rask, og jeg kan slet ikke vente med at starte 2018-sæsonen, fortæller han.

Rory McIlroy, der i løbet af karrieren har vundet fire majortitler, indleder sæsonen i næste uge i Abu Dhabi.

Rory McIlroy satte for nylig sit imponerende hus til salg, og vi har samlet billederne her. Foto: Zillow.com

Rory McIlroy scorer boksen på hussalg. Foto: AP Photo/Eduardo Verdugo Golf - 10. jan. 2018 - kl. 06:06 Wozniackis eks sælger pragtvilla: Kan score voldsom million-gevinst


Se også: Wozniackis største bedrifter: 'Hun lå hjælpeløst rystende på banen'

 

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen