Woods og Bjørn ligger langt fra ny topduel i Dubai

Tiger Woods fik en frygtelig start i Dubai, og det bliver ikke til et nyt topmøde med Thomas Bjørn om sejren

Tiger Woods i aktion i Dubai. Foto: AP
Tiger Woods i aktion i Dubai. Foto: AP

Tiger Woods fik en grusom start på European Tour-turneringen i Dubai.

Efter første runde i Dubai Desert Classic ligger den tidligere verdensetter på en delt 128.-plads og dermed næstsidst i feltet.

Runden i 77 slag var fem slag over par og bød ikke på en eneste birdie undervejs.

Tiger Woods forsøger at finde tilbage til fordums styrke efter et langt fravær på grund af skader, men heller ikke på banen i ørkenstaten ser det ud til at lykkes.

Således er den amerikanske golfstjerne hele otte slag efter Lasse Jensen, der var bedste dansker, før runden var færdigspillet.

På det tidspunkt var hverken Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen nået tilbage til klubhuset.

Den danske Ryder Cup-kaptajn Thomas Bjørn gik første runde i par og er således fem slag foran Woods i den tunge del af feltet.

De to udkæmpede i 2001 en direkte duel om sejren i Dubai Desert Classic.

Efter fire runder side om side med Woods, som dengang var i særklasse, vandt Bjørn turneringen og sikrede sig dermed en af karrierens mest bemærkelsesværdige triumfer.

Se også: Tiger røg i svinget: Det er frustrerende

Se også: Dansker et slag fra toppen i Qatar

Søren Kjeldsen (tv) og Thorbjørn Olesen med beviset på deres triumf i weekenden. (Foto: AP) Sport og Spil Her er de danske golf-millionærer

Caroline Wozniacki har tjent over 150 millioner kroner i rene præmiepenge. Senest vandt hun en turnering i Hongkong, og selvfølgelig er sponsorer som Rolex og Adidas med på billedet. Foto: AP Sport og Spil Pengenes Top 20: Caroline giver stadig drengene baghjul

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere