Woods om vild rekordtangering: - Det er skørt

Tiger Woods vandt sin 82. sejr på PGA-touren og tangerer dermed en 54 år gammel rekord for flest sejre

- Sam gjorde det, til han var i 50'erne, og jeg er i mine start-midt 40'ere. Jeg har været meget heldig med at have haft den karriere, jeg har haft indtil nu, siger amerikaneren blandt andet. Foto: Kitamura Toshifumi / Ritzau Scanpix.
- Sam gjorde det, til han var i 50'erne, og jeg er i mine start-midt 40'ere. Jeg har været meget heldig med at have haft den karriere, jeg har haft indtil nu, siger amerikaneren blandt andet. Foto: Kitamura Toshifumi / Ritzau Scanpix.

- Skørt.

Sådan kalder den amerikanske golfspiller Tiger Woods sin sejr i Zozo Championship i Japan natten til mandag dansk tid.

Sejren var nemlig hans 82. på PGA-touren, og dermed tangerer den 43-årige Woods rekorden for flest sejre.

- Det er bare skørt. Det er mange, siger Woods ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han førte fra start til slut i turneringen i Japan, der blev spillet over fem dage, fordi et kraftigt regnvejr tvang arrangørerne til at udvide med en ekstra dag.

- Det har været en lang uge. Fem dage i toppen af tabellen er lang tid. Det var bestemt stressende, siger Woods.

Med sejren kom Woods op på siden af Sam Snead, der vandt sin sidste sejr som 52-årig i 1965.

- Det handler om vedholdenhed og at gøre det i lang tid.

- Sam gjorde det, til han var i 50'erne, og jeg er i mine start-midt 40'ere. Jeg har været meget heldig med at have haft den karriere, jeg har haft indtil nu, siger amerikaneren.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Jeg håber på at kunne kvalificere mig til OL-holdet og repræsentere mit land. Jeg bliver 44 år, og jeg ved ikke, om jeg har mange flere chancer efter det, siger Woods. Kitamura Toshifumi / Ritzau Scanpix.
- Jeg håber på at kunne kvalificere mig til OL-holdet og repræsentere mit land. Jeg bliver 44 år, og jeg ved ikke, om jeg har mange flere chancer efter det, siger Woods. Kitamura Toshifumi / Ritzau Scanpix.

Woods blev i august opereret i sit knæ for femte gang i karrieren. Han har også haft store problemer med ryggen de senere år og har gennemgået fire rygoperation - den første i 2014 og den seneste i 2017.

Året efter vendte han tilbage og vandt Tour Championship, og tidligere i 2019 viste han glimt af fordums styrke, da han triumferede i US Masters.

Det var Woods' 15. majorsejr, hvilket er næstflest af alle nogensinde. Kun landsmanden Jack Nicklaus' 18 majorsejre overgår Woods.

- Det er tilfredsstillende at kunne grave sig ud af det og finde en vej, siger han efter sejren i Japan.

De gode takter får også Woods til at drømme om OL, der til næste år er med på programmet for blot anden gang siden 1904.

- Hvis du havde spurgt mig for et par år siden, havde du fået et andet svar, men pludselig ser fremtiden lysere ud, end den har gjort.

- Jeg håber på at kunne kvalificere mig til OL-holdet og repræsentere mit land. Jeg bliver 44 år, og jeg ved ikke, om jeg har mange flere chancer efter det, siger Woods.

Se også: Ny triumf: Udligner unik rekord

Det er ikke så sjovt at være Christian Eriksen i øjeblikket. Foto: PAUL CHILDS/Ritzau Scanpix Premier League - 28. okt. 2019 - kl. 08:29 Uenige om uinteresseret Eriksen: - Køb ham ikke

Se også: Tiger Woods har kurs mod 82. PGA-sejr

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Den store midtvejsstatus: Sådan står FC Midtjylland

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere