Havnet i gigantisk stormvejr: Raser mod 'racistiske' H&M

Blandt andre Romelu Lukaku og LeBron James skyder med skarpt mod svenske H&M for en omstridt børnetøjskampagne

Manchester Uniteds Romelu Lukaku er en af de stjerner, der langer ud mod H&M. Foto: Nick Potts/PA via AP
Manchester Uniteds Romelu Lukaku er en af de stjerner, der langer ud mod H&M. Foto: Nick Potts/PA via AP

Den svenske tøj-kæde Hennes & Mauritz, også bare kendt som H&M, er havnet i et gigantisk stormvejr på grund af et billede af en lille sort dreng, der i deres nye kampagne for børnetøj, er i ført en hættetrøje med følgende tekst skrevet på brystet: The coolest monkey in the jungle.(Den mest cool abe i junglen).

Reklamen har skabt en regulær shitstorm på de sociale medier, hvor H&M er blevet kaldt ekstremt racistisk.

Flere af de største sportsstjerner verden over har ligeledes bidt mærke i den omstridte H&M-kampagne.

Blandt andre har Manchester Uniteds stjerneangriber Romelu Lukaku fundet kollektionen stødende, og den belgiske angriber med congolesiske rødder har skrevet på Instagram:

- Du er en prins, men snart en konge. Lad ingen andre fortælle dig anderledes, skriver Lukaku:

Den tysk-fødte ghaneser Kevin Prince Boateng, der spiller i Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt, har ligeledes reageret voldsomt på Twitter og spurgt, om H&M har mistet forstanden under hashtagget 'notoracism':

Artiklen fortsætter under billedet.

Cleveland Cavaliers' LeBron James langer voldsomt ud efter H&M. Foto: AP Photo/Jim Mone
Cleveland Cavaliers' LeBron James langer voldsomt ud efter H&M. Foto: AP Photo/Jim Mone
 

Også en af sportens største stjerner på den anden side af Atlanten LeBron James har reageret.

Basketball-spilleren har taget 'the high road' og irettesætter humoristisk H&M rent billedmæssigt på Instagram. Dog følger en længere og barsk skriftlig opsang til H&M:

H&M har valgt at fjerne billedmaterialet for kampagnen fra alle deres platforme, og Anna Eriksson fra H&M's kommunikationsafdeling beklager dybt over for den svenske avis Expressen:

- Det er meget ulykkeligt, at billedet er blevet opfattet som stødende. Vi har derfor fjernet billedet fra alle vores platforme, siger Anna Eriksson til Expressen.

Se også: Racistisk? Vil stoppe penis-sang til United-stjerne

Se også: Nu reagerer United-stjerne på ballade om penis-sang

Se også: Hæderkronet hold vinder alt - men det er så dumt

60 kommentarer
Vis kommentarer