Historiens største kontrakt - tjener 2,1 milliarder

Med 167 millioner kroner om året i 13 år skriver Bryce Harper baseballhistorie med sin nye kontrakt

Ny kontrakt - 2,1 milliarder. Foto: SCOTT TAETSCH/Ritzau Scanpix
Ny kontrakt - 2,1 milliarder. Foto: SCOTT TAETSCH/Ritzau Scanpix

Den amerikanske baseballspiller Bryce Harper har underskrevet en historisk stor kontrakt med en værdi på svimlende 330 millioner dollar - svarende til 2,1 milliarder kroner.

Kontrakten binder Harper til Philadelphia Phillies i 13 år og er historiens største kontrakt i baseball.

26-årige Harper får fem millioner dollar mere end den hidtidige indehaver af rekorden, Giancarlo Stanton.

Bryce Harper står til at få 166,7 millioner kroner om året.

Det gør kontrakten til den 14.-mest værdifulde, hvis man kigger på årlig indtjening.

Her halter Harpers kontrakt langt efter den, Zack Greinke skrev under på med Arizona Wildcats i 2016.

Greinke tjener 226 millioner kroner om året på sin kontrakt, der lyder på 1,35 milliarder kroner over seks år.

Bryce Harper blev i 2015 kåret til ligaens mest værdifulde spiller (MVP).

Senest Philadelphia Phillies vandt World Series, var i 2008. I den seneste sæson kom holdet ikke med i slutspillet.

Bryce Harpers kontrakt er kun den næststørste i hele sportsverden.

Den mexicanske bokser Canelo Álvarez har skrevet under på en kontrakt med den britiske streamingtjeneste Dazn, der gælder for 11 kampe.

Her får Álvarez 365 millioner dollar eller 2,4 milliarder kroner - svarende til 218 millioner kroner per kamp.

Se også: Rykker op i toppen: Lander aftale til 402 millioner

Se også: Absurd løn i buret: Tjener svimlende beløb på megakamp

Se også: Afslører kikset kæmpe-handel: - Alt var på plads

Bjelland ser en uheldig tendens hos nutidens talenter, der for hurtigt hiver store lønninger hjem. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaens lønkonge: De unge får det hele serveret

Anden sport - 31. maj. 2017 - kl. 08:50 KÆMPE-tumult: Fik tyret bold på hoften - så gik han amok

26 kommentarer
Vis kommentarer