Ingen kender svaret: Dansk komet er hårdt ramt

Coronakrisen udfordrer atleter på motivationen. OL-håbet Anna Emilie Møller er en af de danskere, der er ramt. Som mange andre professionelle aner hun ikke, hvornår hun kan konkurrere igen

Anna Emilie Møller har allerede booket sin billet til OL i Tokyo. (Arkivfoto) Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
Anna Emilie Møller har allerede booket sin billet til OL i Tokyo. (Arkivfoto) Foto: Fabrizio Bensch/Reuters

Coronakrisen har lagt sportens verden ned på en måde, som atleterne aldrig har prøvet før.

Uvisheden er enorm, fordi konkurrencer og turneringer helt aflyses eller udsættes, og de færreste kan træne optimalt.

De aner heller ikke, hvornår de skal levere toppræstationer igen, og det rammer den fysiske træning, at mål og delmål er udskudt eller uklare.

Det kan også give frustrationer og ramme det mentale og motivationen. 22-årige Anna Emilie Møller føler sig midt i en underlig periode.

Hun har den danske rekord i 3000 meter forhindringsløb for kvinder, og hun var allerede udtaget til OL i Tokyo, inden pandemien brød ud, men den seneste tid har været fyldt med uvished.

Først blev OL udsat til et ukendt tidspunkt i 2021, så kom de præcise datoer, og lige nu aner hun ikke, om EM i Frankrig i slutningen af august bliver til noget.

- Uvisheden, om hvornår sæsonen går i gang, er svær at forholde sig til. Det er svært, at man ikke ved, hvornår man skal træne frem til, og hvornår man skal være klar til banesæsonen, siger Møller.

Artiklen fortsætte runder billedet ...

Anna Emilie Møller sluttede på en 15. plads i kvindernes VM i Cross i 2019. En historisk bedrift af det unge OL-håb. Foto: Emma Sejersen/Polfoto
Anna Emilie Møller sluttede på en 15. plads i kvindernes VM i Cross i 2019. En historisk bedrift af det unge OL-håb. Foto: Emma Sejersen/Polfoto
 

Hun udnytter pausen til at komme over en mindre skade i foden, og så træner hun alternativt på mountainbike i skoven og på en crosstrainer.

- Jeg prøver at vende situationen til noget positivt, selv om det er supersvært og frustrerende, at jeg også har en skade, jeg skal prøve at komme af med. Det påvirker mit humør i høj grad. Det gør skader altid, men i denne periode er det hele bare ekstra surt, siger Anna Emilie Møller.

Kristoffer Henriksen er sportspsykologisk konsulent i Team Danmark og arbejder med det mentale for atleter, der har OL for øje.

Han opfordrer OL-atleter til at prøve at koble fra mentalt i øjeblikket og tage en mindre pause, fordi det er urealistisk at tvinge sig til at være topmotiveret lige nu.

- Vi anbefaler i højere grad nu, at man tager en pause, for målet er i højere grad at være klar og motiveret og have energi, når det hele åbner igen, i stedet for at være helt udbrændt til den tid.

Kristoffer Henriksen forklarer, at en atlet godt kan koble helt fra en halv eller hel dag med Netflix, hvis motivationen halter, og frustrationen vokser.

- Man skal også give sig selv lov til at være skuffet og frustreret i øjeblikket. Det kan ikke undgå at være frustrerende, hvis man lige nu bruger en masse mentale kræfter på at jagte et uklart mål med en maksimal indsats, siger han.

Fredrik Bjerrehus er OL-klar i brydning, og han har det svært med motivationen i øjeblikket.

- Det er svært at stå op og få gang i træningen og kroppen. Det var fint nok, efter at jeg fik at vide, at jeg beholdt min OL-plads, men nu tvivler jeg mere og har svært ved det.

- Jeg er lidt drænet mentalt. Jeg ser måske lidt Netflix, går en tur og træner lidt mindre, men det er svært at sætte sig op til træning, når man ved, at man ikke bliver helt brændt ud. Jeg savner at være hel baldret efter en træning, siger han.

OL løber af stablen fra 23. juli til 8. august 2021.

Verdens hurtigste dopingsnyder hedder fortsat Ben Johnson (Foto: AP) Sport og Spil Vandt legendarisk finale: Endte som national skændsel

Simone Böhme brugte først penge på sine tatoveringer, og nu ryger der over tid 25.000 kroner på at få dem væk igen. Alle på nær én. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil VM's samba-dansker fortrød: Tuscherne rasler af kroppen

20 kommentarer
Vis kommentarer