Aalborg fortsætter vinderkurs med sejr over Esbjerg

Aalborg Pirates kunne tirsdag skøjte af isen med sin tredje sejr i træk, da Esbjerg Energy blev slået

Aalborg Pirates har vundet sine seneste tre kampe. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates har vundet sine seneste tre kampe. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Aalborg Pirates er for alvor kommet på ret kurs igen efter tre nederlag på lidt over en uge i starten af måneden.

Siden er det nemlig blevet til lutter sejre for nordjyderne. Tirsdag kom den tredje i træk, da Esbjerg Energy på egen is blev slået med 6-0.

Aalborgs sejr blev grundlagt i anden periode, der startede 0-0, men sluttede med en føring til gæsterne på 4-0. Og den blev altså kun større i tredje periode.

Med sejren er Aalborg på andenpladsen to point efter topholdet Frederikshavn White Hawks. Esbjerg ligger nummer seks.

Tidligere tirsdag tabte de forsvarende mestre, Rungsted Seier Capital, for tredje kamp i træk, da det mod Sønderjyske endte 3-6. Seks af kampens ni mål blev lavet i første periode, som endte med en sønderjysk føring på 4-2.

Rungsted har 11 point for lige så mange kampe på tabellens næstsidsteplads. Kun Rødovre Mighty Bulls har færre point.

Sønderjyske ligger nummer fire med 21 point, syv færre end Frederikshavn.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby