Aalborg vinder intenst rivalopgør

Efter straffeslag vandt Aalborg 5-4 over Frederikshavn, der dog kan få revanche allerede torsdag

Aalborg Pirates ligger øverst i Metal Ligaen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborg Pirates ligger øverst i Metal Ligaen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er tæt i toppen i Metal Ligaen.

Men onsdag trak Aalborg Pirates en smule fra Frederikshavn White Hawks. Her vandt Aalborg nemlig 5-4 over sin nordjyske rival efter straffeslag.

Aalborg har nu 57 point på førstepladsen i tabellen, mens Frederikshavn har 52,5 på fjerdepladsen. Imellem dem har Herning Blue Fox 56,5 point på andenpladsen, mens Sønderjyske har 54 på tredjepladsen.

Sønderjyske har dog spillet tre kampe færre end Aalborg, mens Herning har spillet en enkelt kamp færre end nordjyderne.

Frederikshavns spillere kan glæde sig over, at de allerede torsdag har mulighed for at få revanche. Her mødes de to hold nemlig igen - denne gang i Aalborg.

Det stod 2-2 efter de to første perioder, men i tredje periode blev det 4-2 til Frederikshavn efter mål af Mads Larsen og canadiske Mark McNeill.

Patrick Bjorkstrand fik dog reduceret for Aalborg, og med blot lidt over et minut tilbage fik Nikolaj Carstensen så udlignet. Det hele endte altså med, at kampen skulle afgøres i straffeslag, hvor Aalborg var skarpest.

Tidligere onsdag fik Herlev Eagles sat en stopper for en kedelig stime, da det efter fire nederlag i træk blev til en sejr på hele 8-3 over bundholdet Rødovre Mighty Bulls.

Herlev trak for alvor fra i anden periode, hvor Eagles gik fra 2-1 til 6-3. Svenske Joseph Jonsson stod for halvdelen af Herlevs mål i kampen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.