KOSICE (Ekstra Bladet): Myers, Farmer, Lewis, Mosey, Swindlehurst.
Storbritannien kommer til VM med et hold fuld af spillere, danske ishockeyfans med garanti ikke kender.
Men det betyder ikke så meget. For briterne har et stærkt kollektiv og nogle spidskompetencer, der kan give danskerne sved på panden, mener assisterende landstræner Jens Nielsen.
- De spiller meget old school. Når de får pucken, er det fuld fart fremad og lægge pucken på mål.
- Så old school frem ad banen og meget defensivt bagude.
- Er det svært at spille mod?
- Det kan det godt blive, hvis vi ikke får åbnet kampen med et hurtigt mål. Eller hvis de får scoret i starten. For så lukker de ned i egen zone. Og så er de livsfarlige, når de får kontraer.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En af holdets absolutte styrker er også målmand Ben Bowns. Jo længere han holder dem inde i kampen, jo større er mulighederne for dem.
Men den danske målmandstræner Peter Hirsch, der som aktiv spillede tre sæsoner i Coventry Blaze, har en plan.
- De har en god målmand, som jeg har fornuftigt styr på.
- Hvis skytten kommer imod ham fra siden og skyder – så er han pissegod. Men sker der noget med en retur, eller får du ham ud i sidebevægelse, så er der problemer.
- Så vi skal være der til retur-puckene, hvor han ikke er i balance. Han kan godt lide at lægge sig ned eller falde forover. Det er en dårlig position at være i, hvis man skal redde en puck, siger Peter Hirsch.
Danmark SKAL vinde kampen mod Storbrittanien, hvis de fortsat skal gøre sig forhåbninger om at avancere fra gruppen.
Danmark møder Storbritannien tirsdag kl. 16.15. Den kamp kan du følge live her på sitet
Syg landstræner måtte droppe træningen
Dansk landstræner raser: - Det mest tynde lort, jeg nogensinde har set
Se karaktererne: Dansk VM-skurk fik revanche