Almindelige danskere tjente kassen på at leje ud til ishockey-fans

Airbnb fortæller om stor aktivitet under ishockey-VM. Selskabet vil dog ikke svare på, hvor pengene går hen

Under vm-slutrunden i ishockey benyttede intet mindre end 44.856 gæster Airbnb i både København og i Herning. Foto: Jens Dresling
Under vm-slutrunden i ishockey benyttede intet mindre end 44.856 gæster Airbnb i både København og i Herning. Foto: Jens Dresling

Airbnb løfter efter VM i ishockey, der blev spillet i Danmark i maj, sløret for, hvor mange gæster der brugte portalen til at finde et sted og overnatte.

Selskabet fortæller, at der blev brugt millioner af kroner i perioden. Hvor Airbnb's del af de penge gik hen, har selskabet dog ikke svaret på.

Ifølge Airbnb besøgte 44.856 gæster København og Herning i perioden fra den 3. til den 20. maj, hvor VM blev afholdt. Det var 13.365 flere end i samme periode sidste år. Selskabet fortæller, det indbragte værterne 45 millioner kroner.

Ifølge Airbnb besøgte 44.856 gæster København og Herning i forbindelse med VM i ishockey i perioden fra den 3. til den 20. maj. Foto: Jens Dresling
Ifølge Airbnb besøgte 44.856 gæster København og Herning i forbindelse med VM i ishockey i perioden fra den 3. til den 20. maj. Foto: Jens Dresling
 

- Delingen af private hjem bidrager til lokaløkonomien, når byer afholder store events, og hvor store mængder turister valfarter til områderne.

- Airbnb's særlige platform kan hjælpe byer med til nemmere at håndtere de store mængder gæster med eksisterende ressourcer - folks hjem, skriver Pieter Guldemond, Public Policy Manager Nordics hos Airbnb, i en pressemeddelelse.

Selskabet er mindre meddelsomt, når det kommer til, hvad der sker med dets andel af de penge.

Ifølge Financial Times tager Airbnb 9-15 procent af betalingen i gebyr til sig selv.

Hvis udlejerne under VM har tjent 45 millioner kroner har Airbnb i samme periode altså tjent mellem 4,1 og 6,8 millioner kroner.

Selskabet fortæller i pressemeddelelsen, at den gennemsnitlig udlejer tjener 15.500 kroner om året. Sidste år var der 31.000 aktive udlejere i Danmark. Med en servietudregning giver det en indtægt til Airbnb på 43 til 72 millioner kroner årligt.

Tyske fans i Fanzonen i Herning holder humøret højt og overnatter i private hjem. Airbnb fortæller, at slutrunden indbragte værterne 45 millioner kroner. Foto: Claus Bonnerup
Tyske fans i Fanzonen i Herning holder humøret højt og overnatter i private hjem. Airbnb fortæller, at slutrunden indbragte værterne 45 millioner kroner. Foto: Claus Bonnerup
 

Airbnb har selskabet Airbnb Denmark registreret i Danmark. Det havde en omsætning på 1,3 millioner kroner i 2017 og intet nævneværdigt skattepligtigt overskud.

Det er dog et selskab, der tager sig af marketing, og ikke modtager pengene fra udlejningen.

Ritzau har siden den 14. maj spurgt Airbnb om, hvor indtægterne fra Danmark bliver bogført og beskattet. Airbnbn skriver i en udtalelse til Ritzau mandag aften:

- Airbnb vokser i Danmark, da det reflekterer, hvordan folk lever, rejser og arbejder i det 21. århundrede. Vi følger reglerne og betaler al den skat, vi skylder, de steder, hvor vi gør forretning.

Ifølge Financial Times omsatte Airbnb globalt for 3,5 milliarder dollar i 2017 og fik et resultat på små 100 millioner dollar.

Se også: Officielt: Her er FCK's nye spiller

Se også: København jubler - champagne til 26 millioner

Se også: Analyse: Sådan kan Caroline også vinde på grus

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere