KÖLN (Ekstra Bladet): Jacob Trouba er noget så sjældent som en amerikansk VM-veteran.
På turneringens yngste hold – i gennemsnit 22,6 år – passer han med sine 23 meget godt ind. Men til forskel fra de fleste andre er han i gang med sin VM-turnering nummer tre.
Han er med andre ord en af de mere erfarne amerikanere udi disciplinen international ishockey.
Alligevel er han på bar bund, da Ekstra Bladet spurgte ham om kendskabet til Danmark, som USA møder i VM-kamp nr. to.
- Det er ikke meget, jeg ved om dem. I sådan en turnering gælder det om at tage en enkelt kamp ad gangen og fokusere på den. Og så lytte til, hvad trænerstaben har at sige om den kommende modstander. Der er mange spillere her, jeg aldrig har spillet mod før, siger Trouba.
Den amerikanske back er dog mere hjemme i egne styrker, der skal give sejr mod danskerne.
- Vi vil spille på vores styrker, og det er hurtighed og egenskaberne med pucken. Men samtidig skal vi spille disciplineret og lukrere på, hvornår vi kan smide pucken frem og måske banke den i mål.
- Så vi skal spille med fokus på vores fart og vores individuelle færdigheder, men samtidig være smarte, når vi har pucken, lyder analysen.
Og så vil han holde et ekstra vågent øje med klubkammeraten fra Winnipeg Jets, Nikolaj Ehlers.
- Han er en meget talentfuld spiller, og han er hurtig. Han skaber rigtig meget offensivt. Det er ikke noget, du kan stoppe fuldstændig, men du kan forsøge at begrænse det så meget som mulig og få pucken væk fra ham.
- Han vil altid gerne hurtigt af sted - specielt på stor is. Der er mange spillere i denne turnering, man skal være meget opmærksom på. Og han er helt sikkert en af dem.
Danmark møder USA søndag kl.16.15. Den kamp kan du følge live her på sitet.
VM-afbud for millioner: Så ekstremt meget tjener de danske ishockey-stjerner
Groggy VM-start: Uskarpe danskere fik prygl
Unge VM-spillere løfter den danske trup
Herning henter tidligere mestertræner tilbage
Giga-stjerner sagde nej på stribe: Men denne beslutning kan redde Danmarks VM
Regins sene sejrsmål sikrer dansk sejr på isen
Derfor melder de danske stjerner VM-afbud på stribe
Pokkers! Slidt dansk NHL-keeper dropper VM
Æv! Nedslående dansk nyt inden VM
Landsholdet mister mangeårig kaptajn - misser VM på hjemmebane