Lars Eller kørt på hospitalet

En blodig Lars Eller kunne ikke selv rejse sig efter en tackling, der slog tænder ud og gav ham brud i ansigtet

Lars Eller forsøgte at rejse sig med blod strømmende fra ansigtet men måtte senere hjælpes væk på en båre. (Foto: AP)
Lars Eller forsøgte at rejse sig med blod strømmende fra ansigtet men måtte senere hjælpes væk på en båre. (Foto: AP)

Den danske NHL-spiller Lars Eller måtte torsdag aften amerikanske tid køres på hospitalet under kvartfinalekampen i Eastern Conference mellem hans hold, Montreal Canadiens, og Ottawa Senators.

Den 23-årige dansker løb ind i en voldsom tackling fra Ottawa-forsvareren Eric Gryba og pådrog sig ifølge Huffington Post brud i ansigtet og mistede flere tænder, ligesom han pådrog sig en hjernerystelse.

Lars Eller modtog i 2. periode pucken midt i banen og så ikke modstanderen, der satte tacklingen lige i det øjeblik, den tidligere Rødovre-spiller modtog pucken.

En blodpøl omgav den 23-årige dansker, der prøvede at rejse sig, før han måtte føres væk på en båre.

Se også: TV: NHL-dansker tackles bevidstløs

Tacklingen blev bedømt som 'game misconduct', og Gryba fik således - ligesom Eller - ikke flere minutter på isen. Det kunne han dog ikke helt forstå.

- Jeg trådte frem for at lave tacklingen. Jeg holdt min skulder nede. Han modtog pucken i det øjeblik, jeg ramte ham. Jeg har set en langsom gengivelse. Min albue er nede, og jeg skadede ham overhovedet ikke bevidst. Jeg håber han er OK, sagde Gryba efter kampen.

Eller må efter de seneste rapporter overnatte på hospitalet, hvor han fik nyheden om, at hans hold tabte 4-2.

- Lars Eller har pådraget sig skader i hovedet og ansigtet. Han er ved bevidsthed og kan svare. Han er blevet kørt på hospitalet for yderligere undersøgelser og vil forblive der under observation, sagde en talsmand for Montreal Canadiens i nat dansk tid ifølge USA Today.

1 af 3 Eller faldt på ansigtet efter den brutale tackling. (Foto: AP)
2 af 3 
3 af 3 Lars Eller forsøgte at rejse sig med blod strømmende fra ansigtet men måtte senere hjælpes væk på en båre. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer