Overfald på dansk ishockeystjerne udløser karantæne

Få timer før den anden kamp i slutspillet blev Ottawa-spiller udelukket efter brutalt overfald på Lars Eller

Lars Eller blev torsdag offer for en grusom tackling - det udløser nu karantæne. (Foto: AP)
Lars Eller blev torsdag offer for en grusom tackling - det udløser nu karantæne. (Foto: AP)

Ishockeyspilleren Eric Gryba blev fredag udelukket fra sit holds to næste kampe i NHL-slutspillet ifølge CBS.

Karantænen skyldes Grybas voldsomme tackling af danskeren Lars Eller i torsdagens første opgør mellem Ottawa Senators og Montreal Canadiens.

Med blodet sivende ned ad ansigtet blev Eller bragt til behandling på et hospital, mens Gryba fik en matchstraf.

Lars Eller blev udskrevet fra hospitalet fredag. Han er ikke med på isen, når Montreal Canadiens natten til lørdag spiller det andet opgør mod Ottawa.

Formanden for NHL's disciplinærudvalg, Brendan Shanahan, indkaldte fredag Eric Grybas til en telefonisk høring om hændelsen, og offentliggjorde få timer før kampstart beslutningen om at give spilleren en karantæne.

Den unge forsvarsspiller er ikke glad for, at han gik så hårdt til Eller, fortæller hans medspillere.

- Han er god fyr, og du kan se på hans måde at være på, at han har det dårligt. Han er en stor og fysisk spiller, men han er ikke ud på at skade nogen, siger Ottawa-spilleren Macr Methot.

0 kommentarer
Vis kommentarer