Målkonge bliver 8. danske NHL-spiller

Nicklas Jensen får i nat debut for Vancouver Canuck og bliver dermed den ottende danske ishockeyspiller i NHL

Nicklas Jensen har kan se frem til at blive den næste danske NHL-spiller. Det sker i nat, når Vancouver Canucks møder San José Sharks. (Foto: Jan Korsgaard)
Nicklas Jensen har kan se frem til at blive den næste danske NHL-spiller. Det sker i nat, når Vancouver Canucks møder San José Sharks. (Foto: Jan Korsgaard)

Det går stærkt for dansk ishockey på den absolut største internationale scene.

For en uges tid siden huserede der seks danske spillere i verdens bedste lige, NHL. I nat er der pludselig otte.

Oliver Lauridsen har i den forgangne uge spillet et par kampe for Philadelphia Flyers, og kl. 04.30 i nat skøjter den tidligere Herning-spiller Nicklas Jensen så ind på isen i HP Pavilion, når han sammen med Jannik Hansen og resten af Vancouver Canucks gæster San José Sharks.

Læs også:

Se også: Dansk NHL-debutant på vej mod landsholdet

I hvert fald er den danske powerforward blevet hastet til det sydlige Californien, hvor hans direkte stil skal styrke Vancouver-offensiven, der trods seks sejre i de seneste syv kampe ikke har været deres stærkeste kort på det seneste.

Derfor har klubbens general manager Mike Gillis valgt at bringe Nicklas Jensen i spil sammen den anden wing Bill Sweatt, mens Zack Kassian og Andrew Gordon er sendt den anden vej til AHL-klubben Chicago Wolves.

- Vi ville ændre dimensionerne på holdet en smule. Vi havde vundet seks kampe i træk indtil i aftes (i lørdags, red.), men det var vores målmandsspil, der var exceptionelt. Vores målscoring var nede. Disse ændringer giver os mulighed for at se en spiller med fart (Sweatt) og en spiller med forskellige evner (Jensen), siger Mike Gillis til Vancouver Sun.

Læs også:

Se også: Dansk NHL-debutant: Jeg har kæmpet for det hele livet

Han glæder sig først og fremmest til at se den danske målscorer, der i 2011-draften blev valgt i første runde som nummer 29.

- Han er et stortalent, vi forventer os meget af i klubben. Han besidder dynamiske kvaliteter, er stærk på pucken, og han har en NHL-release-klausul. Han har haft et produktivt år i den svenske Elitserie, men vi har fået ham tilbage til Chicago og fået ham til at falde til. Dette er en mulighed for at evaluere ham på NHL-niveau, siger general manageren.

0 kommentarer
Vis kommentarer