Ishockeyunionen udelukker københavnske klubber

Copenhagen Hockeys konkurs koster tre klubber licensen til at spille i den bedste række

Copenhagen Hockey er et overstået kapitel. (Foto: Mogens Flindt)
Copenhagen Hockey er et overstået kapitel. (Foto: Mogens Flindt)

De tre ishockeyklubber Hvidovre, KSF og Gladsaxe får ingen licens til at spille i den bedste række i den kommende sæson.

Læs også:

Se også: TV: Masseslagsmål i NHL

Danmarks Ishockey Union (DIU) har besluttet at give hovedstadsklubberne et års karantæne, efter at deres fælles overbygning, Copenhagen Hockey, for nylig måtte erklære sig konkurs.

Ifølge reglerne får en klub karantæne fra den bedste række i én sæson, hvis klubben eller det selskab, klubben er forbundet med, går konkurs.

Copenhagen Hockey spillede denne sæson på en licens fra Gladsaxe Ishockey, men nu slår ishockeyunionen altså fast, at heller ikke Hvidovre eller KSF kan få lov til at spille i den bedste række.

- Vores licensregler efterlader ingen tvivl: Hvis man er forbundet med et ligaselskab som medejer, må man også tage konsekvensen, når ligaselskabet går konkurs, siger DIU's formand, Henrik Bach Nielsen i en pressemeddelelse.

Læs også:

Se også: Dansk NHL-stjerne blev matchvinder

- Konkursen i Copenhagen Hockey var ulykkelig, også fordi driften i selskabet var fornuftig i de to seneste sæsoner.

- Men alligevel må vi være konsekvente, også af hensyn til de otte andre ligaselskaber, der har vist økonomisk ansvarlighed i de seneste fire sæsoner efter indførslen af vores lønloft, siger Henrik Bach Nielsen.

Copenhagen Hockey sagde allerede tidligt på sæsonen farvel til flere af de bedste spillere i erkendelse af, at holdet ikke var stærkt nok til at nå op blandt de otte bedste, som kvalificerede sig til kvartfinalen.

Alligevel måtte klubben dreje nøglen om, primært som følge af gammel gæld.

Læs også:

Se også: TV: Til grin efter hockey-afbrænder

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere