Odense overrasker med sejr over Aalborg

Slutspillet er begyndt, og Odense Bulldogs vandt 2-1 på udebane over Aalborg Pirates i den første kvartfinale

Ishockeyholdet Aalborg Pirates var favoritter i den første kvartfinale på hjemmebane mod Odense Bulldogs, men fynboerne overraskede med en 2-1-sejr.

Odense-mandskabet bragte sig foran 1-0 på en scoring af Mikkel Ankjær Nielsen i første periode, men nordjydernes Shane Sims udlignede til 1-1 i anden periode.

Mikkel Ankjær Nielsen var dog skarp og scorede til slutresultatet 2-1 i tredje periode, og dermed fik odenseanerne en 1-0-føring i kampe. Kvartfinalerne afgøres i bedst ud af syv kampe.

I en af aftenens øvrige kvartfinaler vandt Frederikshavn med 4-1 på hjemmebane over Herlev. Jyderne fik efter en målløs første periode afgjort kampen i anden og tredje periode, som blev vundet 3-1 og 1-0.

Hjemmeholdets Alexander Ytterell og Cam Paddock bragte Frederikshavn foran 2-0, inden Nicklas Beyer Carlsen fik reduceret til 1-2 i anden periode.

Robin Bergman øgede også til 3-1 for Frederikshavn i anden periode, inden Morten Lie lukkede kampen med 4-1-målet i tredje periode.

Herning vandt lige så overbevisende 4-1 på hjemmebane over Rødovre, og her blev kampen også afgjort i anden og tredje periode, som Herning vandt 1-0 og 2-0. De to sidste jyske mål blev sat ind af Bryan Marshall.

DM kvartfinaler, 1. kamp

Herning-Rødovre 4-1 (1-1, 1-0, 2-0)

Mål: 0-1 Jannik Karvinen, 1-1 Lasse Lassen, 2-1 Mitch Ganzak, 3-1 Bryan Marshall, 4-1 Bryan Marshall

Udvisninger: Herning 2 x 2 min., Rødovre 2 x 2 min.

Tilskuere: 2.133.

Aalborg-Odense 1-2 (0-1, 1-0, 0-1)

Mål: 0-1 Mikkel Ankjær Nielsen, 1-1 Shane Sims, 1-2 Mikkel Ankjær Nielsen

Udvisninger: Aalborg 2 x 2 min., Odense 4 x 2 min.

Tilskuere: 2.148.

Frederikshavn-Herlev 4-1 (0-0, 3-1, 1-0)

Mål: 1-0 Alexander Ytterell, 2-0 Cam Paddock, 2-1 Nicklas Beyer Carlsen, 3-1 Robin Bergman, 4-1 Morten Lie

Udvisninger: Frederikshavn 7 x 2 min., Herlev 11 x 2 min.

Tilskuere: 1.532.

Der spilles bedst af syv kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere