TV: Båret ud efter voldsom tackling

Russisk NHL-spiller måtte på hospitalet efter voldsomt sammenstød på isen

Artem Anisimov rulles ud efter sit hændelige sammenstød med en modstander. (Foto: AP)
Artem Anisimov rulles ud efter sit hændelige sammenstød med en modstander. (Foto: AP)

Torsdagens NHL-kamp mellem Columbus Blue Jackets og Detroit Red Wings sluttede brat for russiske Artem Anisimov i 2. periode.

Her blev han, som tv-billederne viser herunder, tacklet godt og grundigt bag det ene mål.

Anisimov røg ned efter at have jagtet pucken ned i Red Wings' zone fire minutter inde i perioden.

Den 24-årige spiller blev uheldigt ramt på hagen, da han faldt ned og blev liggende under modstanderens defenseman Kyle Quincey uden at bevæge sig. Spillet blev stoppet, en læge blev tilkaldt, og efter nogle få minutter blev russeren kørt ud på en båre og behandlet efterfølgende på hospitalet, fordi han beklagede sig over smerter i hovedet.

Fredag meddelte holdets manager via Twitter, at Anisimov var blevet udskrevet.

Som et lille plaster på såret kunne han trøste sig med, at Blue Jackets vandt kampen 4-2.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere