Danskere lynede i NHL

Både Lars Eller og Mikkel Bødker kom på måltavlen i nattens kampe

Mikkel Bødker fejrer sin scoring i nat. (Foto: AP/Ross D. Franklin)
Mikkel Bødker fejrer sin scoring i nat. (Foto: AP/Ross D. Franklin)

Lars Eller havde før nattens kampe stadig sit første sæsonpoint til gode i den afkortede NHL-sæson, men det gjorde den 23-årige center for alvor noget ved i Montreal Canadiens' 6-1-sejr over Buffalo Sabres.

Danskeren blev nemlig i sin femte sæsonkamp noteret for tre point efter et mål og to assister. Målet faldt til 4-0, da han alene med keeperen sikkert satte pucken i nettet. Det var dog ikke nok til at blive udnævnt til en af kampens tre 'Stars of the game'.

Læs også:

Se også: Assist og afbrænder af Bødker

Det var det heller ikke for Mikkel Bødker, der scorede det ene af Phoenix Coyotes mål i 2-0-sejren over Dallas Stars, som igen var uden Philip Larsen. Mikkel Bødker scorede i powerplay til 2-0 i tredje periode, da han sendte en ripost i nettet.

Det var den 23-årige danske wings anden sæsonscoring, og i alt er han nu noteret for syv point i ni kampe.

Se stillingen i NHL her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere