Danmark vil være VM-værter

Dansk Ishockey Union har sammen med Letland budt på VM 2017

Danmark har sammen med Letland afgivet et bud på værtskabet for VM i ishockey 2017. (Foto: Claus Bonnerup)
Danmark har sammen med Letland afgivet et bud på værtskabet for VM i ishockey 2017. (Foto: Claus Bonnerup)

2017 skal være året, hvor verdens bedste ishockey-nationer kommer til Danmark. I hvert fald hvis det står til Dansk Ishockey Union.

Sammen med Letslands Ishockey Fordund har DIU afgivet et bud på VM-værstskabet i 2017 til Den Internationale Ishockey Union, IIHF.

Den ny arena i København, Copenhagen Arena, skal lægge is til VM-finalen, bronzekampen og de to semifinaler, og derudover skal spilles 30 indledende kampe i Copenhagen Arena, der efter planen står færdig i 2015. De øvrige indledende kampe skal spilles i Arena Riga i Letland, lyder planen i en pressemeddelelse.

Læs også:

Se også: Landstræner kan se frem til NHL-forstærkning

- Jeg er stolt af at kunne afgive et meget stærkt bud på VM i ishockey 2017. Et ishockey-VM er et af verdens største sportsevents og dermed en stor og spændende udfordring for enhver arrangør.

- Vi har sammen med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen udarbejdet et stærkt koncept for VM i ishockey i Danmark i 2017, som indeholder fantastiske faciliteter, en stærk samlet organisation, en plan for aktivering af den danske befolkning og – ikke mindst – udvikling af det danske ishockeymiljø.

- Med udgangspunkt i vores stærke budkoncept er vi sammen med Letland klar til at tage kampen om værtskabet op med modkandidaterne fra Tyskland og Frankrig, siger DIU’s formand, Henrik Bach Nielsen.

Se også:

Se også: Peter Regin skal spille sig til ny Ottawa-kontrakt

Også hos Sports Event Denmark er man stolte over at være en del af VM-buddet.

- Et VM i ishockey er noget af det største, vi i Danmark kan blive vært for, og med dette VM vil Danmark kunne fremskrive sin imponerende sporteventkalender, som i år rummer bl.a. EM i svømning og EM i dressur og ridebanespringning samt næste år bl.a. VM i badminton, VM i Halvmaraton og EM i herrehåndbold, siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark, og han bakkes op af sin kollega i Wonderful Copenhagen Lars Bernhard Jørgensen.

- De store verdensbegivenheder er med til at gøre København til en international metropol. Og den nye multiarena giver København helt nye muligheder for at huse og beværte de største sportsbegivenheder og fortsætte den perlerække af internationale events, som VM i landevejscykling var det seneste eksempel på.

0 kommentarer
Vis kommentarer