Herning Danmarksmestre igen

Tredje Herning-sejr i træk over Odense sender DM-guldet til Midtjylland for 16. gang

'Mission Impossible' er ikke et begreb, der er velkendt i Herning. Det satte byens ishockeydrenge en tyk streg under, da de i aftes vandt tredje finalekamp i træk og dermed i syvende og altafgørende kamp genvandt DM-guldet – nu er klubben oppe på imponerende 16 titler.

Og det efter endnu en kamp, hvor Odense trods hjemmebane i perioder var reduceret til statister. Ja, i første periode var de direkte fraværende – bogstaveligt talt.

Læs også:

Se også: Hernings plankeværk vil ikke holde rent bur

Fire udvisninger til hjemmeholdet lagde grunden for tre Herning-scoringer – først ved Lasse Lassen og så to til Patrick Björkstrand – og så var det mesterskab afgjort efter knap 13 minutters spil.

Odense-træner Pär Johansson kunne over for TV2 Sport ikke rigtig forklare det udfald i periodepausen.

– Vi bliver straffet af vore egne fejl.

Se mere:

Se også: Guldjagt - Herning lever endnu

– Det er vel tilfældigheder og måske lidt overtændthed, siger svenskeren.

Han fik dog banket lidt gejst ind i sine spillere, men gassen gik endeligt af ballonen, da Thomas Spelling sendte et slagskud ind bag Ervins Mustokovs i Odense-målet.

Og så brød jublen ellers løs i en udsolgt Bryggeriet Vestfyen Arena – der trods alt havde overskud til at fejre de forsvarende danske mestre.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere