Jannik Hansen holdt håbet i live

Vancouver Canucks holder håbet om avancement i NHL i live med 3-1-sejr i den fjerde kamp mod Los Angeles Kings

Foto: AP
Foto: AP

Vancouver Canucks med Jannik Hansen på isen holder live i håbet om at spille sig videre til kvartfinalerne i NHL.

Natten til torsdag vandt Hansen og holdkammeraterne overraskende med 3-1 på udebane over Los Angeles Kings.

På forhånd var der ikke lagt op til en sejr til Canucks, da værterne fra Los Angeles har været suveræne i duellen og vundet de første tre opgør. Med den fjerde sejr ville Kings spille sig videre i NHL-slutspillet.

Se også: Forrygende Bødker scorede sejrsmålet

Kings kom planmæssigt foran 1-0 i første periode ved Anze Copitar, inden de canadiske gæster leverede et flot comeback. Alexander Edler og Kevin Bieksa bragte Canucks foran med 2-1 i anden periode, inden svenske Henrik Sedin cementere sejren med en scoring i tredje.

I næste kamp på søndag har Jannik Hansen og co. fordel af hjemmebane, når de skal forsøge at reducere til 2-3 i bedst-af-syv-serien mod Kings.

Duellen mellem Canucks og Kings har ekstra stor opmærksom i øjeblikket, da det danske landshold i maj spiller A-VM i Sverige og Finland.

Hvis Jannik Hansen til den tid er færdig i NHL, vil Danmarks Ishockey Union sandsynligvis forsøge at overtale ham til at stille op til VM.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere