Frygtede VM-afbud efter voldsom albue

Julian Jakobsen i infight med aggressiv lette

Slam! Lettisk albue sender Julian Jakobsen i isen (Foto: Jan Korsgaard)
Slam! Lettisk albue sender Julian Jakobsen i isen (Foto: Jan Korsgaard)

Det så voldsomt ud, da Julian Jakobsen kort før tid blev banket i isen af en lettisk albue.

Blodet flød, og den danske forward kom ikke mere på isen. Pludselig spøgte en hjernerystelse – og dermed VM-afbud – i kulissen for den kommende Hamburg Freezers-forward.

Men han kunne efterfølgende forsikre, at alt var godt.

Se også: Letland bankede Danmark

– Heldigvis rammer han mig ikke så godt – kun lidt på næsen og hjelmen. Det dunker lidt, men jeg havde ikke blackout og har ikke været dårlig bagefter. Så alt er fint, siger Julian Jakobsen.

Han havde en voldsom duft af kanel omkring sig. Ikke fordi han finder krydderiet specielt fascinerende, men fordi han i går rundede 25 år. Og det fik kanelsvenden at mærke på den hårde måde.

– Ja, jeg havde lige været i bad, og så fik jeg ellers en gang kanel over det hele. Det klør ad helvede til, men det er nok sådan, det skal være – det er jo en tradition, siger han for ligesom at hente trøst i et eller andet.

Se også: Endnu en NHL-dansker tæt på VM-ja

Den var nu ellers ikke langt væk. For uden for omklædningsrummet stod hele familien og ventede med gaver, og de fik sågar resterne af den fynske fødselsdags-brunsviger med hjem.

Alt i alt var der tilfredshed i den Jakobsenske lejr – også med spillet. Julian selv blev kåret som kampens spiller, og han synes ikke, at der skal rettes noget inden returkampen i Vojens i morgen.

– Nej, egentlig ikke. Vi tager hele tiden små skridt fremad, og kommer i højere tempo for hver kamp. Så det ser godt ud, siger Julian Jakobsen – og skynder sig ud under bruseren til endnu en skyller.

1 af 3 Julian Jakobsen fik lettisk 'kærlighed' at føle (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
2 af 3 Julian Jakobsen på isen efter lettisk albue (Foto: Jan Korsgaard)
3 af 3 Slam! Lettisk albue sender Julian Jakobsen i isen (Foto: Jan Korsgaard)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere