Mikkel Bødker viste fredag nat sine kvaliteter for Phoenix Coyotes, da den danske højre wing brillierede i 4-1-sejren over St. Louis Blues, der pointmæssigt rangerer som sæsonens tredjebedste mandskab i NHL.
Først førte Bødker pucken op i højresiden og blev noteret for en assist ved målet til 3-1 i anden periode, og dernæst afgjorde han kampen med en flot kontrascoring til 4-1 i tredje periode.
Indsatsen førte til en hædrende andenplads i den traditionelle udnævnelse af kampens tre bedste spillere, og den 22-årige dansker er nu samlet noteret for 23 point i denne sæson for ti scoringer og 13 assister.
Se højdepunkter fra kampen, inklusive Mikkel Bødkers point, her.
Sejren betyder samtidig, at Phoenix fører Pacific Division foran Los Angeles Kings og San Jose Sharks - og kan sikre sig den vigtige førsteplads i nattens udekamp mod Minnesota Wild i sidste spillerunde.
Det vil i så fald være første gang i NHL-historien, at Coyotes vinder divisionen, siden holdet kom med i NHL som Winnipeg Jets i 1979.
Læs også:
Coyotes har allerede sikret sig deltagelse i playoff-spillet i Western Conference, men en divisions-sejr vil give bedre seedning og hjemmebanefordel i knockout-fasen.
Udover Mikkel Bødker har også Jannik Hansen sikret sig slutspilskampe for Vnacouver Canucks, mens Frans Nielsen (New York Islanders), Philip Larsen (Dallas Stars) og Lars Eller (Montreal Canadiens) kun har en enkelt kamp tilbage i sæsonen, når sidste spillerunde afvikles i nat.
Skulderskadede Peter Regins mandskab, Ottawa Senators er også klar til slutspillet, der får deltagelse af følgende 16 hold:
Eastern Conference:
New York Rangers
Boston Bruins
Florida Panthers
Pittsburgh Penguins
Philadelphia Flyers
New Jersey Devils
Ottawa Senators
Washington Capitals
Western Conference:
Vancouver Canucks
St. Louis Blues
Phoenix Coyotes
Nashville Predators
Detroit Red Wings
Chicago Blackhawks
Los Angeles Kings
San Jose Sharks
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.