Frans Nielsen scorede i lokalbrag

Frans Nielsen var blandt målscorerne, da New York Islanders i nat holdt liv i playoff-håbet ved at slå lokalrivalerne Rangers efter straffeslag

Frans Nielsen får en tur i banden af Rangers' Brandon Prust. I sidste ende var det dog Nielsen og Islanders, der trak sig sejrrigt ud af kampen. (Foto: AP)
Frans Nielsen får en tur i banden af Rangers' Brandon Prust. I sidste ende var det dog Nielsen og Islanders, der trak sig sejrrigt ud af kampen. (Foto: AP)

Frans Nielsen og New York Islanders holdt i nat liv i et håb om at nå playoffs, da lokalrivalerne fra Rangers blev slået 4-3 efter straffeslag.

Danskeren lagde ud, da der skulle findes en afgørelse, og scorede sikkert.

Dermed er Islanders seks point fra en plads i slutspillet, som Rangers til gengæld har sikker kurs mod. Det kunne da også ses i kampen, hvor Islanders lagde bedst ud og skabte sig en 2-0 føring, før Rangers fik reduceret. I 2. periode kom Islanders på 3-1, men tillod så igen Rangers et comeback.

Nielsen fik 20 minutters spilletid, uden at han dog fik sat point på tavlen.

Jannik Hansen og Vancouver vandt 2-1 over New Jersey, Dallas Stars med Philip Larsen på holdet vandt 4-1 over Minnesota Wild, mens Lars Eller og Montreal tabte 4-1 til Washington.

Herhjemme vandt Sønderjyske den første kvartfinale 3-0 over Herlev. Der spilles bedst af syv kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer