Jannik Hansen sætter ny dansk NHL-rekord

Vancouver Canucks' dansker slog i nat Frans Nielsens tidligere scoringsrekord

Flot dansker-bedrift (Foto: PA)
Flot dansker-bedrift (Foto: PA)

De danske ishockey-spillere får gjort mere og mere opmærksom på sig selv i den amerikanske NHL.

Det er ikke mange dage siden, at Frans Nielsen indgik en kanon-kontrakt med sin klub New York Islanders, som belønning for sit flotte spil gennem flere sæsoner.

Se også: Kanon-kontrakt til Frans Nielsen

I nat var det så Jannik Hansen, der viste danske kvaliteter på isen, da han satte ny dansk rekord for flest sæsonmål i NHL, da han scorede sit 14. sæsonmål for sin klub Vancouver Canucks, som vandt 3-1 over Colorado Avalanche.

Den scoring betyder, at han overtager Frans Nielsens hidtige rekord på 13 sæsonmål, som Nielsen satte i sidste sæson.

Jannik Hansen kan dog ikke vide sig sikker på at beholde rekorden i sæsonen, da både Lars Eller med 12 mål i og Frans Nielsen med 10 blander sig i den interne dansker-duel.

0 kommentarer
Vis kommentarer