Store klø til Frans og Islanders

Peter Regins Ottawa Senators knuste New York Islanders natten til tirsdag

Frans Nielsen i duel med Senators' Chris Neill i nattens kamp. (Foto: AP)
Frans Nielsen i duel med Senators' Chris Neill i nattens kamp. (Foto: AP)

New York Islanders kæmper en benhård kamp i denne vinter for at nærme sig ottendepladsen i Eastern Conference, der vil give plads i playoffs.

Med godt 20 kampe igen ser Frans Nielsens klub ud til at igen at må stå over, når verdens bedste klubber kæmper om Stanley Cup.

Islanders tabte hele 0-6 til Ottawa Senators natten til tirsdag i NHL, hvor gæsterne fra Canada fik en decideret chokstart med to scoringer indenfor blot 27 sekunder i løbet af de første to minutter.

Se også: Kanon-kontrakt til Frans Nielsen

Det kostede øjeblikkeligt goalie Kevin Poulin pladsen til fordel for Al Montoya.

Men det gav ikke ligefrem bonus. Montoya måtte se Senators komme på 3-0 senere i 1. periode. De næste perioder vandt Senators 1-0 og 2-0, hvilket sikrede dem tredje sejr i træk.

Frans Nielsen fik godt 17 minutter på isen for Islanders, mens Peter Regin ikke spiller mere denne sæson for Senators på grund af en skulderskade.

0 kommentarer
Vis kommentarer