Larsen vandt danskeropgør i NHL

Philip Larsen og Dallas Stars nærmer sig playoffs med klar sejr over Lars Ellers Canadiens

Philip Larsen (til venstre) og Dallas trak sig sejrrigt ud af opgøret mod Canadiens. (Foto: AP)
Philip Larsen (til venstre) og Dallas trak sig sejrrigt ud af opgøret mod Canadiens. (Foto: AP)

De tidligere holdkammerater i Frölunda HC Philip Larsen og Lars Eller tørnede natten til onsdag sammen på nordamerikansk is med klar til sejr til førstnævnte.

Larsen og co. fra Dallas vandt NHL-opgøret 3-0.

Han nåede at gøre sig bemærket med en holding og to minutters efterfølgende straf i 2. periode, mens Eller havde en mere stille aften.

Med sejren er Dallas blot to point fra ottendepladsen i Western Conference, hvor LA Kings lige nu residerer. Længere nede ser det noget sortere ud for Montreal, der ligger næstsidst.

Netop Kings måtte se sig besejret efter shootout af Phoenix Coyotes, der i Mikkel Bødker havde en sikker straffeslagsskytte i afgørelsen. Hér scorede danskeren Arizona-mandskabets sidste mål, inden Jack Johnson fra Los Angeles misbrugte og dermed serverede sejren for Phoenix.

Frans Nielsen scorede New York Islanders' enlige mål i nederlaget på 2-1 til Buffalo Sabres. Målet faldt mod slutningen af kampen - efter 106 målløse minutter for Islanders. Se målet her.

Også Jannik Hansen var i aktion - for Vancouver Canucks.

Hansen og co. tabte 3-1 til Nashville Predators.

Se alle resultater og stillinger hér.

0 kommentarer
Vis kommentarer