Dansk assist i NHL -sejr

Philip Larsen i oplæggerens rolle, da Dallas Stars besejrede Anaheim Ducks

Philip Larsen blev noteret for en assist. (Foto: AP)
Philip Larsen blev noteret for en assist. (Foto: AP)

Det blev til et enkelt point til Philip Larsen, da Dallas Stars natten til torsdag besejrede Anaheim Ducks 6-2 i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Larsen stod således for assisten til Dallas' udligning til 1-1 i et opgør, der gjorde en ende på Anaheims stime på seks hjemmesejre i træk.

Se også: Regin opereret: Misser helt sikkert VM

Det lignede da også endnu en sejr, da Matt Beleskey åbnede scoringen, men så satte danskeren Alex Goligosk op til det skud, der gav den retur, som Eric Nystrom udlignede på. Og det var nok til en assist til Larsens samling.

Siden kom Dallas Stars foran 4-1, inden værterne fik reduceret, men nærmere point kom Anaheim Ducks ikke.

0 kommentarer
Vis kommentarer