44 personer omkom og kun en overlevede, da et russisk fly styrtede ned og udbrændte ved byen Yaroslavl 7. september.
Ulykken er en af de værste sportstragedier i historien, idet næsten hele ishockeyholdet Lokomotiv Yaroslavl blev dræbt i katastrofen.
Nu har de russiske luftfartsmyndigheder offentliggjort årsagen til flystyrtet, og det viser sig, at en af piloterne lavede en helt elementær fejltagelse, da flyet skulle lette.
Den ene pilot kom til at trykke på bremsepedalen under take-off, og flyet kunne derfor ikke få højde nok på. Det styrtede ned ca. 500 meter fra landingsbanen, efter det havde ramt et radiotårn.
Flytragedien vakte stor sorg og vrede i Rusland, og fik præsident Medvedev til at foreslå en kraftig reduktion af landets indenrigsflåde.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.