Derfor styrtede stjerner i døden

De russiske luftfartsmyndigheder har offentliggjort detaljer om flystyrtet, som onsdag eftermiddag udslettede ishockey-topholdet Lokomotiv Yaroslavl

Ishockey-verdenen er i sorg efter det katastrofale flystyrt, som onsdag kostede 40 personer livet og kvæstede to alvorligt.

Hele det russiske tophold Lokomotiv Yaroslavs trup er omkommet i styrtet. Klubben havde chartret flyet og var på vej til Minsk i Hviderusland for at spille kamp.

Læs også: Russisk ishockeyhold udslettet i flystyrt.

De russiske myndigheder har allerede løftet lidt af sløret for, hvordan tragedien kunne ske.

Ramte radiotårn
Flyet, som havde plads til 120 mennesker, men kun havde 42 om bord, lettede ikke hurtigt nok, og ramte et radiotårn i eller umiddelbart uden for lufthavnen i Yaroslavl.

Det fik flyet til at bryde i brand, og det tiltede til venstre og styrtede til jorden med stor kraft.

Ulykkesstedet ligger blot 500-1000 meter fra landingsbanen ved floden Volga.

Internationale stjerner
Der var flere internationale stjerner på holdet, som med al sandsynlighed var om bord på flyet. De kom fra bl.a. Sverige, Hviderusland, Tjekkiet og Slovakiet.

Læs også: Frygter for svensk stjernes liv.

Lokomotiv var et af de bedste hold i den russiske KHL-liga, og blev sidste år nummer tre.

1 af 3 Ulykken skete ved floden Volga. Ifølge de russiske myndigheder er 40 omkommet mens to er hårdt kvæstede. (Foto: AP)
2 af 3 (Foto: AP)
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere