Spillerbus måtte stoppe

Da VM-truppen, uden NHL-profilerne, blev præsenteret i dag holdt ishockey-spillerne stille på motorvejen ved Ringsted på grund af en alvorlig ulykke

Palle alene i verden er i dette tilfælde landshold-kaptajn Morten Green (Foto: Mikkel Khan Tariq)
Palle alene i verden er i dette tilfælde landshold-kaptajn Morten Green (Foto: Mikkel Khan Tariq)

Den nyudnævnte kaptajn, Morten Green, mødte op på Slovakiets ambassade på Østerbro.

NHL-stjernene fra i USA var ventet fraværende, men resten af spillerne burde have været til stede ved præsentationen af bruttotruppen til VM i Slovakiet.

Imidlertid holdt de stille i spillerbusset på motorvejen ved Ringsted - de er i træningslejr i Odense. Den kunne på grund af et alvorligt trafikuheld ikke køre videre.

Men kaptajnen tog ansvar. Han kom med kommentarerne:

- Jeg mener, at det ville være en fantastisk præstation og et bevis på dansk ishockeys bredde, hvis vi når mellemrunden og kommer blandt de 12 bedste hold igen.

- Nu nåede vi godt nok kvartfinalen sidste år, men vi har fået en del afbud i år. Havde de samme 7-8 spillere meldt fra for fem-seks år siden, ville jeg godt nok have været nervøs. Sådan, som vi har spillet det seneste år, har jeg imidlertid stor tiltro til holdet, siger Green.

De spillere, der har meldt fra, er NHL-profilerne Frans Nielsen og Peter Regin, ligesom backerne Philip Larsen, Jesper Damgaard og Jesper Duus heller ikke er med.

Endelig er både Jannik Hansen, Lars Eller og Mikkel Bødker involveret i NHL-slutspillet, men sidstnævnte er kun ét nederlag fra at blive slået ud med Phoenix Coyotes, og derfor har landstræner Per Bäckman et begrundet håb om i det mindste at få én nordamerikansk spiller med på holdet.

Landstræner Per Bäckman kom med sine analyser fra mobiltelefonen i bussen.

- Det er helt andre forudsætninger, der gør sig gældende denne gang. Vi har fire nye backs og tre nye forwards, der skal vænne sig til VM-ishockey. Selv om alle mindst har spillet 10 internationale kampe, så er testkampe bare noget andet, siger svenskeren.

Der er testkamp mod Frankrig på tirsdag i Vojens.

Bruttotruppen ser således ud:

Målmænd: Patrick Galbraith, Simon Nielsen, Frederik Andersen.

Backs: Mads Bødker, Daniel Nielsen, Stefan Lassen, Nicklas Hansen, Kasper Jensen, Michael Eskesen, Jesper Jensen og Philip Hersby.

Forwards: Frederik Storm, Kasper Degn, Lasse Lassen, Morten Green, Kirill Starkov, Kim Staal, Morten Andreasen, Thor Dresler, Morten Madsen, Julian Jakobsen, Jannik Hansen, Morten Poulsen, Jesper Jensen, Nichlas Hardt, Mads Christensen, Lars Eller, Mikkel Bødker.

Inden VM skal fem spillere sorteres fra. Jannik Hansen, Lars Eller og Mikkel Bødker er lige nu optaget af slutspillet i NHL og kommer kun med, hvis deres hold bliver slået ud.