Regin strålede i Ottawa-sejr

Danske Peter Regin åbnede scoringen, da Ottawa Senators vandt sin fjerde sejr på stribe

Peter Regin, nummer 43, satte Ottawa i gang mod Washington. (Foto: AP)
Peter Regin, nummer 43, satte Ottawa i gang mod Washington. (Foto: AP)

23-årige Peter Regin blev kåret som kampens næstbedste spiller, da han og Ottawa Senators slog Washington Capitals 4-3 efter overtid.

Regins træner efterlyste for nylig flere mål fra danskerens side, og det krav levede han fint op til i nattens kamp, da han efter godt syv minutters spil styrede et skud fra en holdkammerat i nettet til en 1-0 føring. Regin fik knap 14 minutters istid i kampen mellem to af NHL's bedste hold.

Derefter overtog Washington showet med tre mål i træk, men to Ottawa-scoringer i den sidste periode sendte holdene i overtid. Den afgjorde Ottawas Mike Fisher efter godt et minuts spil.

En anden dansker, Frans Nielsen i New York Islanders, vandt også 4-3 efter overtid over Toronto.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere