Mikkel Bødker tilbage i NHL

Phoenix Coyotes har kaldt Bødker tilbage fra San Antonio Rampage

Efter en sløj sæsonstart i verdens bedste ishockeyliga, NHL, blev supertalentet Mikkel Bødker i Phoenix Coyotes efter fem kampe for nylig sendt ned i hierarkiet for at få noget spilletid i farmerklubben San Antonio Rampage i AHL-ligaen.

Nu er Bødker imidlertid blevet kaldt tilbage til Coyotes. Det skriver den amerikanske avis USA Today på sin hjemmeside.

Bødker fik et brag af en debut, da han i sidste sæson buldrede frem for Coyotes under ledelse af legenden Wayne Gretzky. Han scorede 11 mål og 17 assists i 78 kampe, men i denne sæson gik det noget mere trægt.

Efter fem kampe havde han stadig ikke scoret et eneste point, og den ny træner - Dave Tippitt - sendte Bødker ned i AHL for at sikre ham mere spilletid.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere