Landstræner sukker: Mangler kæde med mål

Ishockeylandstræner Per Bäckman efterlyser en femblok, der kan omsætte de mange chancer, som holdet skaber

Landstræner Per Bäckman havde ikke en første- og andenkæde i målform under OL-kvalifikationen. (Arkivfoto: Finn Frandsen)
Landstræner Per Bäckman havde ikke en første- og andenkæde i målform under OL-kvalifikationen. (Arkivfoto: Finn Frandsen)

Chancer var der masser af, men skarpretteren manglede. Landstræner Per Bäckman står efter OL-kvalifikationsnederlaget på 1-2 til Slovenien tilbage med en følelse af ikke at have haft en topkæde, der fungerede.

- Vi mangler en kæde, der kan vise vejen. Vi lukkede kun to mål ind i to kampe og spiller godt defensivt, men vi har brug for tre mål for at vinde den her, siger Bäckman.

Han roser sin tredje- og fjerdekæde, men savnede skarphed og kampform hos de to topkæder, der også lagde beslag på spilletiden i overtal.

- Der var vel kun 75 procent af holdet, der var i topform, og vi har brug for alle, hvis vi skal vinde sådan en kamp. De forsøgte, men har man ikke benene, så nytter det jo ikke, siger svenskeren.

Læs også:

Se også: OL-drømmen bristet efter dansk nederlag

Han fornemmede, at Danmark efter udligningen til 1-1 havde chancen for at få overtaget, men det lykkedes ikke, og så huggede slovenernes David Rodman til og afgjorde kampen.

- Vi havde en periode med fire-fem gode forsøg fra gode positioner, men så blev vi lidt for overmodige og tillod en kontra, som de scorede på.

- Det er, hvad der sker med sådan et tryk fra publikum. Så vil man gerne lave mål, siger Bäckman.

Danmark spiller en betydningsløs kamp mod Hviderusland søndag klokken 18. Uanset resultatet er det Slovenien, der skal til OL.

[[[[[[[[[[[[[[[[[

Programmet for denne uges kvalifikation til vinter-OL i russiske Sochi næste år:

Torsdag 7. februar
16.00 Hviderusland-Slovenien 2-4
20.00 Danmark-Ukraine 2-0

Fredag 8. februar
17.00 Hviderusland-Ukraine 6-0
21.00 Danmark-Slovenien 1-2

Søndag 10. februar
14.00 Slovenien-Ukraine
18.00 Danmark-Hviderusland

Kun det bedste hold går videre til OL. Alle Danmarks kampe vises direkte på TV3 Sport.

]]]]]]]]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere