Landstræner om sejr: Jeg sagde det jo

Mange havde forventet let dansk sejr over Ukraine, men ikke landstræner Per Bäckman, der ser mange gode ting i åbningssejren

Landstræner Per Bäckman var i store træk tilfreds med kampen mod Ukraine. (Foto: Finn Frandsen)
Landstræner Per Bäckman var i store træk tilfreds med kampen mod Ukraine. (Foto: Finn Frandsen)

VOJENS (Ekstra Bladet): Ukraine fra tredjebedste ishockeydivision lignede på papiret en let modstander i Danmarks første kamp ved OL-kvalifikationen.

Men lette kampe er der ingen af ved sådan en vigtig turnering. Det sagde landstræner Per Bäckman inden kampen - og han gentog det efter den smalle danske 2-0-sejr.

Læs også:

Se også: Storm skabte bølgegang i dansk ishockey-triumf

- Ja, det sagde jeg jo. Der var mange, der tror, at det ville være enkelt. Men der ER cup-kampe, hvor alt kan ske, siger Per Bäckman, der både hæfter sig gode og dårlige ting i åbningssejren.

- De yngre spillere i tredjekæden fløj frem og var fantastiske. Det var måske lidt overraskende, at mange af de ældre spillere startede så skidt.

- Men nu har vi fået en kamp, og det betyder meget i sådan en turnering, sagde Per Bäckman.

Læs også:

Se også: Slovenien laver ravage i Danmarks gruppe

Mest lettet var landstræneren over den danske defensiv, hvor han ellers havde haft lidt betænkelligheder.

- Backerne var også et stort plus. Vi har været lidt urolige. Bødker, Lassen og Mads B. har ikke spillet så meget på det seneste, og Daniel Jensen kom direkte fra en begravelse. Men det var glædeligt at se dem spille så solidt.

- Og så var Frederik i målet også god. Han giver os tryghed, siger Per Bäckman, der dog også kunne finde lidt ros til offensiven - ud over altså tredjekæden.

- Ja, det er vigtigt at have en Morten Madsen på holdet i dag. Sådan en type skal man have, hvis man skal vinde, sagde landstræneren.

[[[[[[[[[[[[[[[[[

Programmet for denne uges kvalifikation til vinter-OL i russiske Sochi næste år:

Torsdag 7. februar
16.00 Hviderusland-Slovenien 2-4
20.00 Danmark-Ukraine 2-0

Fredag 8. februar
17.00 Hviderusland-Ukraine 6-0
21.00 Danmark-Slovenien 1-2

Søndag 10. februar
14.00 Slovenien-Ukraine
18.00 Danmark-Hviderusland

Kun det bedste hold går videre til OL. Alle Danmarks kampe vises direkte på TV3 Sport.

]]]]]]]]]]]]]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere