Endnu en NHL-dansker tæt på VM-ja

Dallas Stars kan ikke holde NHL-backen Philip Larsen hjemme fra VM, fordi kontrakten udløber med udgangen af sæsonen

Endnu en forstærkning til det danske VM-hold er tæt på (Foto: AP)
Endnu en forstærkning til det danske VM-hold er tæt på (Foto: AP)

Både Frans Nielsen og Lars Eller er endegyldigt klar til at forstærke det danske ishockeylandshold ved VM i Sverige i næste måned, men NHL-duoen kan meget snart blive udvidet til en trio.

Kun formaliteter mangler nemlig at komme på plads, inden Dallas Stars-backen Philip Larsen også kan melde sig under landstræner Per Bäckmans faner.

- Der er nogle småting omkring forsikringer, der skal ordnes, og så skal jeg lige have snakket med mine agenter om, hvad de mener, siger Philip Larsen til tv2.sport.dk.

Se også: Frans N: Jeg spiller VM for Danmark

I modsætning til Nielsen og Eller skal Larsen ikke overtale sin klub til at give ham fri.

Kontrakten med Dallas Stars udløber nemlig med udgangen af denne sæson, og derfor kan klubben reelt ikke forhindre ham i at tage af sted.

- Dallas har ikke noget at gøre med det, fordi min kontrakt er udløbet med sæsonens afslutning. De kan ikke holde mig tilbage, så klubmæssigt er der ikke noget, der kan forhindre mig i at tage til VM, forklarer han.

Se også: Lars Eller får grønt VM-lys for Danmark

- Men jeg har booket mit fly hjem lørdag, så det hele burde løse sig. Jeg er ret sikker på, at jeg tager med til VM, hvis det hele løser sig, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle gøre det, siger Philip Larsen.

Danmark åbner VM med en kamp mod Tjekkiet den 4. maj i Stockholm.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere