Frans N: Jeg spiller VM for Danmark

Profilen fra New York Islanders i NHL melder sig klar til at spille A-VM for ishockeylandsholdet i maj

Frans Nielsen gør Lars Eller selskab på det danske VM-hold. (Foto: Zuma Press)
Frans Nielsen gør Lars Eller selskab på det danske VM-hold. (Foto: Zuma Press)

Frans Nielsen er ligesom Lars Eller klar til at forstærke det danske ishockeylandshold, der i maj spiller A-VM.

Det fastslår New York Islanders-spilleren over for DR Sporten.

Se også: Lars Eller: VM er en ære

- Jeg vendte det med min general manager, Garth Snow, i går.

- Han sagde ok til det, og vi aftalte, at han skulle sende en godkendelse på skrift til Danmarks Ishockey Union. Det hele er på plads, og jeg glæder mig helt vildt, siger Frans Nielsen, der har scoret 17 mål i 82 kampe i NHL i denne sæson.

Se også: Lars Eller får grønt VM-lys for Danmark

Frans Nielsen gik glip af slutrunden i 2011 på grund af en hjernerystelse, så i år er han mere motiveret end nogensinde.

- Med VM i Sverige, hvor stort set alle landsholdsspillere har spillet, kan jeg love dig for, at vi er motiverede mod Sverige i en formentlig udsolgt Globen, og så er det jo interessant at møde hold som Letland, Tyskland, Norge og Italien, fortæller Frans Nielsen.

Se også: Frans Nielsen kommer hjem på onsdag

Philip Nielsen Larsen fra Dallas Stars kan muligvis også forstærke den danske VM-trup, hvis han får lov af sin klub.

A-VM spilles i Sverige og Finland fra 4.-20. maj.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere