Jannik Hansen scorede igen

Jannik Hansen scorede for femte gang i sæsonen - men Vancouver fik store klø af Chicago. Se målet her

Jannik Hansen scorede men tabte. (Foto: AP)
Jannik Hansen scorede men tabte. (Foto: AP)

Jannik Hansen fik lidt personlig succes, da han i nat bragte Vancouver Canucks foran 1-0 - men glæden varede ikke længe, for Hansens hold tabte kampen mod Chicago Blackhawks 5-1.

Jannik Hansen bragte hjemmeholdet foran kort inde i 2. periode, da han udnyttede en flot pasning fra Henrik Sedin.

Se målet her

Det var Hansens 5. sæsonmål.

Danskeren er blevet forfremmet til førstekæden, hvor han spiller sammen med de to svenske stjerner, tvillingebrødrene Henrik og Daniel Sedin.

Også Lars Eller var i aktion i nat. Danskeren gjorde sig bemærket med en udvisning, da Montreal Canadiens vandt hele 4-0 over Carolina.