Hvepsene fyrer træneren

Fredagens nederlag til Esbjerg Ishockey var dråben for Herlev Hornets ledelse, der lørdag formiddag fyrede cheftræner Johan Marklund

Johan Marklund nåede at stå i spidsen for Herlev Hornets i to sæsoner. (Foto: Jens Panduro)
Johan Marklund nåede at stå i spidsen for Herlev Hornets i to sæsoner. (Foto: Jens Panduro)

Otte kampe i træk uden sejr resulterede lørdag i en fyreseddel til cheftræner Johan Marklund.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Som en direkte konsekvens af de sportslige resultater i indeværende sæson, set i relation til den målsætning vi fra sæsonstart havde, har bestyrelsen valgt at opsige samarbejdet med cheftræner Johan Marklund, står der.

Den assisterende træner Erik Vikström overtager ansvaret for holdet.

Fredag aften tabte Herlev 2-5 til Esbjerg og ligger sidst i ligaen med ni point op til nærmeste konkurrent.

Johan Marklund har været cheftræner siden Olaf Eller blev fyret for et par år siden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere