Tre danske assists i NHL

Både Bødker, Nielsen og Hansen assisterede til scoringer i deres respektive NHL-kampe natten til søndag

Mikkel Bødker havde andel i en Coyotes-scoring mod Dallas Star. Det rakte dog ikke til point. (Foto: AP)
Mikkel Bødker havde andel i en Coyotes-scoring mod Dallas Star. Det rakte dog ikke til point. (Foto: AP)

Alle tre danske spillere i verdens bedste ishockey-liga, den nordamerikanske NHL, kom på banen - og tavlen - natten til søndag.

For alle tre spilleres vedkommende handlede det om assists.

Jannik Hansen og Vancouver Canucks besejrede Toronto Maple Leafs 4-2 og Hansen assisterede til scoringen til 3-0.

Også Frans Nielsen var en del af en succes, da New York Islanders fik en sjælden sejr, da Ottawa Senators blev besejret 3-2. Nielsen havde en finger med i spillet ved 2-0-scoringen midt i kampen.

Mikkel Bødker var eneste dansker, der ikke fik point. Phoenix Coyotes tabte 3-2 til Dallas Star. Bødker fik dog en assist til reduceringen 2-3.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere