God dansk aften i NHL

To danskere havde en ishockeystav med i vigtige sejre i den nordamerikanske liga tirsdag aften

Frans Nielsen og Islanders fik sejr nummer to i træk tirsdag aften. (Foto: Getty Images)
Frans Nielsen og Islanders fik sejr nummer to i træk tirsdag aften. (Foto: Getty Images)

Både Frans Nielsen og Mikkel Bødker var på isen og stod for assists, da New York Islanders og Phoenix Coyotes hentede sejre tirsdag aften i NHL.

Og således blev det en særdeles god aften for de danske spillere i verdens bedste ishockeyliga.

Også Jannik Hansens Vancouver Canucks hentede en sejr, selvom danskeren aldrig nåede på isen.

Nielsen og Islanders vandt for anden kamp i træk, da bysbørnene, de firedobbelte Stanley Cup-mestre fra New York Rangers blev besejret 2-1 i legendariske Madison Square Garden.

Danskeren afsluttede i tredje periode et angreb lige på svenske Henrik Lundqvist, der dog fik staven på. Pucken røg hen til Nate Thompson, der havde begyndt kontraangrebet og sendte den sikkert i mål.

Mikkel Bødker og Coyotes vandt 4-2 hjemme over Calgary Flames, mens Hansens Canucks besejrede Nashville Predators 4-0 ude.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere