Dansk keeper imponerer i NHL

Frederik Andersen skriver historie i Anaheim Ducks efter endnu en sejr

Frederik Andersen (tv.) har fået chancen i fem kampe for Anaheim Ducks i denne sæson, hvor det normale førstevalg, den svenske landsholdsmålmand Viktor Fasth, har været skadet. (Foto: AP/Kathy Willens)
Frederik Andersen (tv.) har fået chancen i fem kampe for Anaheim Ducks i denne sæson, hvor det normale førstevalg, den svenske landsholdsmålmand Viktor Fasth, har været skadet. (Foto: AP/Kathy Willens)

Den danske landsholdskeeper Frederik Andersen imponerer fortsat i NHL, hvor han i nat skrev sig ind med et lille kapitel i klubhistorien for Anaheim Ducks.

Den 24-årige dansker blev nemlig klubbens første rookie-keeper til at vinde sin første fem kampe, da Anaheim besejrede Buffalo Sabres med 6-2.

Se også: TV: Dansk goalie leverede nye mirakler

Samtidig har Frederik Andersen i sine fem første kampe holdt en imponerende redningsprocent på 94,7, hvilket faktisk gør ham til den tredjebedste pt. på det område blandt NHL-målmændene.

Frederik Andersen var dog ikke manden i centrum efter 6-2-sejren. Den ære tilfaldt center-spilleren Ryan Getzlaf. Den canadiske OL-guldvinder og tidligere Stanley Cup-vinder scorede nemlig for første gang i NHL-karrieren hattrick.

Se også: Dansk NHL-sensation: Det er en drøm

Og skulle det endelig være, så kunne Getzlaf da lige så godt få det overstået på 20 minutter, idet han klarede det i første periode, der sluttede 4-1 til Ducks.

Cam Fowler, Dustin Penner og Andrew Cogliano scorede de øvrige mål for Anaheim, der fortsat topper NHL med 29 point efter 18 kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere