Amerikansk NHL-ekspert: Danskerne er for vilde

Danskerne har i denne sæson taget NHL med storm, der har lagt selv nordamerikanerne ned

Lille Danmark har efterhånden etableret sig som en nation med ishockeyspillere på allerhøjeste niveau.

Seks spillere har deres daglige gang blandt NHL’s godt 800 spillere, yderligere tre spillere har fået debut og er ved at få deres gennembrud. Og der er såmænd endnu et par spillere på vej.

Herhjemme har vi gennem flere år kendt til de danske spilleres kvaliteter, og vi har da også sporadisk set spillerne under den årlige VM-turnering.

Se også: TV: Fantastisk saksesparksredning i NHL

Men det er ikke kun i den hjemlige andedam, at der er blevet lagt mærke til danskerne. I NHL ved de udmærket, hvem Frans Nielsen og Mikkel Bødker er –og hvad de står for.

Det slår den tidligere NHL-spiller og -træner og nuværende ekspertkommentator på ESPN samt klummeskribent på NHL.com, Barry Melrose, fast.

Se også: TV: Hold da op for et oplæg

- Jeg kender udmærket de danske spillere – eller i hvert fald langt de fleste af dem.

- Og jeg må sige, at jeg ser danskerne lidt ligesom svenskerne: De er alle sammen godt skolede. De er fantastisk gode på skøjterne, og så er de generelt meget gode både i spillets offensive, men også i dets defensive facetter. De er gode tovejs-spillere med en god disciplin. De er meget komplette ishockeyspillere.

- I må altså have nogle gode ishockeytrænere i Danmark, siger Barry Melrose til Ekstra Bladet.

Den canadiske ekspert kommer ind på gunstige situation, det danske landshold alt andet lige må stå i til vinter-OL i Sochi til februar. Men han bliver næsten rystet, da han hører, at Danmark ikke skal med til OL på grund af den mislykkede kvalifikationsturnering i Vojens.

- Skal I ikke det? Det vidste jeg faktisk ikke. I har ellers spillerne til at kunne gøre det godt. Det kan I godt tillade jer at være skuffede over.

- Men så må I håbe på at se dem til VM - selv om de fleste kommer til at spille slutspil i NHL. Desværre, siger Barry Melrose, der dog ikke græder med de danske ishockeyfans.

Se også: Danskere scorer forgæves i NHL

For så får han nemlig mulighed for at tilbringe mere tid med de danske spillere i de nordamerikanske ishockey-arenaer.

Du kan se Barry Melroses vurdering af de danske spillere her:

Mikkel Bødker er en af de danske spillere, Barry Melrose er specielt vild med. NHL-eksperten rangerer ham blandt de 10 bedste skøjteløbere i NHL. (Foto: Zuma Press) Sport og Spil Så flot vurderer NHL-ekspert de danske spillere Så flot vurderer NHL-ekspert de danske spillere

1 af 2 Barry Melrose kan kun smile, når der er danskere på isen i NHL. (Foto: AP)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere