Sønderjyske er færdig i Continental Cup

De danske ishockeymestre tabte også den anden kamp ved Continental Cup, da det blev nederlag efter overtid

Sønderjyskes danske ishockeymestre kan ikke længere gå videre ved turneringen Continental Cup.

Lørdag aften tabte Sønderjyske 0-1 efter overtid til Neman Grodno fra Hviderusland.

Andrei Makrov scorede kampens enlige mål i SE Arena i Vojens.

Sønderjyske har endnu en kamp tilbage i den ene semifinalegruppe, men klubben kan ikke længere nå førstepladsen.

Fredag tabte den danske klub 1-2 til Dunaujvaros fra Ungarn.

Sønderjyske skal søndag møde norske Stavanger i den sidste kamp.

Nordmændene fører gruppen med fem point, mens Sønderjyske er sidst med et point.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere