Frans Nielsen glæder sig til udendørskamp

New York Islanders skal 29. januar for første gang nogensinde spille en NHL-kamp udendørs på Yankee Stadium

Frans Nielsen glæder sig til at skulle spille udendørs kamp (Foto: AP)
Frans Nielsen glæder sig til at skulle spille udendørs kamp (Foto: AP)

Lokalopgørene mellem New York Rangers og New York Islanders i NHL-ligaen i ishockey er altid noget særligt.

Men når de to hold mødes 29. januar næste år, bliver det en helt speciel kamp.

Den skal nemlig foregå på det legendariske baseball-stadion Yankee Stadium, der til formålet bliver omdannet til en stor, udendørs skøjtearena.

Se også: Amerikansk NHL-ekspert: Danskerne er for vilde



Se også: TV: Fantastisk saksesparksredning i NHL

Danske Frans Nielsen glæder sig til den særlige oplevelse, som det vil være at spille sin første officielle ishockeykamp under åben himmel.

- Det er fantastisk. Det bliver ligesom den første slutspilskamp og noget, man altid vil huske.

- Det bliver specielt. Jeg blev meget glad, da jeg hørte, at vi skulle spille udendørs. Det skal nok blive skægt, siger Islanders-centeren til nhl.com.



Sådan så det ud i 2008, da Buffalo Sabres og Pittsburgh Penguins mødtes i en udendørs kamp (Foto: AP)
Sådan så det ud i 2008, da Buffalo Sabres og Pittsburgh Penguins mødtes i en udendørs kamp (Foto: AP)


Han fortæller, at han kun sjældent spillede udendørs i sin barndom i Herning, hvor vintrene sjældent blev så hårde, at isen kunne bære.

- Jeg har skøjtet udendørs, men det var slet ikke som i Canada eller i Minnesota. Men det var helt sikkert sjovt. Vi var ude hele dagen for at skøjte, når vi fik chancen, siger Frans Nielsen.

Hele fem kampe i den igangværende NHL-sæson skal spilles udendørs.

Frederik Andersens Anaheim Ducks møder Los Angeles Kings på Dodgers Stadium 25. januar, og Jannik Hansens Vancouver spiller 2. marts mod Ottawa Senators på BC Place i Vancouver.

Se også: Danskere får tæsk i NHL

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere