Herning holder presset på Sønderjyske med sejr

Herning vandt 5-2 ude over Rungsted og holder sig tæt på førerholdet Sønderjyske i ishockeyligaen

Blue Fox Herning vandt 5-2 ude over Rungsted Ishockey og holder sig tæt på førerholdet Sønderjyske (Foto: Jan Sommer)
Blue Fox Herning vandt 5-2 ude over Rungsted Ishockey og holder sig tæt på førerholdet Sønderjyske (Foto: Jan Sommer)

Herning Blue Fox' ishockeyhold måtte vente til sent i tirsdagens kamp ude mod Rungsted Ishockey på at få afgjort sagerne til egen fordel.

I sidste ende kunne Herning dog rejse hjem til Jylland med en sejr på 5-2, efter at Lasse Lassen og Branislav Rehus scorede mod slutningen af kampen.

Se også: NHL sagsøges af tidligere spillere

Med sejren har Herning 35 point for 16 kampe og ligger på andenpladsen i ligaen.

De forsvarende mestre, Sønderjyske, topper med 39 point.

Se også: TV: Mikkel Bødker scorer forgæves i NHL

Frederikshavn White Hawks ligger nummer tre med 31 point efter en 4-1-sejr hjemme over Herlev.

Esbjerg Energy vandt 4-2 hjemme over Odense Bulldogs, mens Aalborg Pirates triumferede med 6-2 hjemme over Rødovre Mighty Bulls.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere