Ups! Dansk NHL-sensation tilbage med kiks

Frederik Andersen vogtede igen målet for Anaheim Ducks, der vandt trods en kikser af den danske keeper. Lars Eller scorede forgæves

Foto: AP/Adryan Wild
Foto: AP/Adryan Wild

Den danske målmand Frederik Andersen var natten til lørdag tilbage i buret hos Anaheim Ducks efter to uger udenfor. Og det var han både med succes og med en kikser.

Anaheim Ducks vandt nemlig 5-2 over Calgary Flames foran 17.000 tilskuere hjemme i Honda Center, hvor holdet nu har vundet 10 af 11 kampe i denne sæson, men samtidig så Frederik Andersen ikke helt godt ud ved Calgarys 1-3-reducering.

Se også: Bødker og Eller stråler på NHL-isen

Den danske landsholdskeeper tabte et tilsyneladende ufarligt skud ud af handsken, så pucken lige netop nåede at krydse linjen. Situationen kan ses ca. 2.10 minutter inde i tv-klippet på NHL's hjemmeside her.

Anaheim Ducks har igen den svenske førstekeeper Viktor Fasth skadet, og Frederik Andersen fik chancen på bekostning af schweiziske Jonas Hiller. Trods kikseren fortsatte Andersen på isen og endte med en redningsprocent på 90,5.

Se også: Trods NHL-succes: Frederik vraget

Samlet hedder Andersens redningsprocent nu 93,9 for sæsonen, og det rækker til en imponerende andenplads på ranglisten efter Ben Scrivens fra Los Angeles Kings.

Den danske 'NHL-sensation' er også noteret for syv sejre i de i alt otte kampe, det er blevet til i denne sæson, hvor Anaheim er godt kørende på en samlet fjerdeplads i ligaen.

Se også: Jannik Hansen blev syndebuk

Frederik Andersen var den eneste dansker, der kom på sejrslisten i nattens kampe, idet Frans Nielsen og Peter Regin fik store klø med 0-5 i New York Islanders' kamp mod Detroit Red Wings, mens Lars Eller og Montreal Canadiens tabte 2-3 til Washington Capitals efter straffeslags-afgørelse.

Her scorede Lars Eller på Montreals første forsøg, men efter 2-2 efter de tre første forsøg til hvert hold blev hviderussiske Mikhail Grabovski matchvinder med Washingtons tredje scoring i straffeslags-afgørelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere