SønderjyskE trækker fra i is-toppen

SønderjyskE udnyttede, at Herning tabte 1-3 hjemme til Rungsted. Sønderjyderne vandt med 4-2 ude over Aalborg

SønderjyskE trækker med endnu en sejr fra i toppen af Metal Ligaen. (Foto: Mick Anderson)
SønderjyskE trækker med endnu en sejr fra i toppen af Metal Ligaen. (Foto: Mick Anderson)

Hernings ishockeyherrer tabte overraskende med 1-3 på hjemmebane til bundholdet Rungsted, og det var guf for førerholdet SønderjyskE, som senere fredag aften vandt 4-2 ude over Aalborg.

Sejren foran de 2155 tilskuere i Gigantium betyder, at sønderjyderne nu er otte point foran Herning i Metal Ligaen. Sønderjyske har 55 point efter 23 kampe, mens Herning har 47 point.

Se også: SønderjyskE holder fast i førstepladsen

Cory Quirk bragte SønderjyskE foran 1-0, men Aalborgs Victor Öhman fik udlignet i den første periode af kampen.

I anden periode scorede Anders Overmark og Steffen Frank for SønderjyskE, som kom foran med 3-1 og skabte fundamentet for sejren i en ellers tæt og jævnbyrdig kamp med chancer i begge ender.

Se også: Herning vinder topkamp mod Sønderjyske

Føringen var nok til at tage sejren for SønderjyskE, selv om Aalborg-spilleren Alex Leavitt fik reduceret til 2-3 i tredje periode. Daryl Andrews cementerede sejren for SønderjyskE med kampens sidste mål til 4-2.

I fredagens øvrige kampe vandt Rødovre med 5-0 ude over Esbjerg, mens Odense slog Herlev på udebane med 4-1.

0 kommentarer
Vis kommentarer